Pornoen er overalt. Førhen i magasiner og blade, nu også på sociale medier, i fjernsynet, på internettet. Flere og flere søger i dag behandling mod pornoafhængighed. Stefan er en af de mænd, der har oplevet, hvordan pornoen kan styre et liv. 

t

Tekst: Nanna Baunbæk og Lavrentija Søndergaard

Illustration: Lavrentija Søndergaard

t

Det føles som en sult i mig.  

Jeg mærker den fra det øjeblik, jeg vågner, og så begynder jeg at planlægge, hvordan jeg får plads til den i løbet af min dag. 

En halv time her, en halv time der. 

Når jeg går i bad. På toilettet. Flere gange på arbejdet. Når mine børn er puttet om aftenen. 

Jeg bliver nødt til det. Jeg skal have mit fix. Når sulten er stillet, er der varmt og rart, men der går ikke længe, før jeg mærker den igen. 

Uden hensyn til andre. Den er vigtigere end søvn, vigtigere end mad. Den kan nemt optage halvdelen af mine vågne timer, hvis jeg får lov til at være alene med den. 

Sulten er en god ven. Halvdelen af mit liv. Halvdelen af mig. 

Af den grund kan jeg heller ikke fortælle det til nogen. For hvad nu hvis nogen prøver at skille os ad. 

Sulten finder altid en vej. Lukker jeg én dør, finder den en anden. 

På internettet. Når jeg i timevis fantaserer om fremmede kvinder på Facebook. Når jeg ser Netflix med mine børn. Når jeg smiler til kvinder på gaden. 

Med sulten skaber jeg min egen virkelighedsopfattelse, hvor løgn og manipulation er en nødvendighed. 

For sulten fylder alt.  

t

Pornoafhængighedens mørketal 

Jeg hedder Stefan. Jeg er pornoafhængig.  

I virkeligheden hedder jeg ikke Stefan. I denne historie er jeg anonym. 

Jeg har ikke lyst til, at folk skal vide, hvem jeg er. Ikke alle jeg kender ved, at jeg har et usundt forhold til porno. 

Jeg er i midt 40’erne, og i over 20 år har jeg været afhængig.  

Jeg har løjet og manipuleret stort set hele mit liv. For min ekskone, børn og arbejdsplads. Alt sammen så jeg kunne gøre det, der holdt mig i gang. At se porno. Så meget, at jeg i de værste perioder ikke kunne tænke på andet.  

Andre gange har den fyldt mindre. Men den har altid været der. 

*

Stefan står langtfra alene.  

Afhængigheden er forbundet med et stort mørketal, men Sexologisk Center på Aalborg Universitetshospital estimerer på deres hjemmeside, at mellem under 1-10 procent er påvirket af porno- eller sexafhængighed. 

Stefan er afhængig af porno, nogle er afhængige af sex, andre begge dele. 

Forskellen mellem de to kan Tanja Glückstadt forklare. Hun er sexolog, afhængighedsterapeut og certificeret i sex- og pornoafhængighed, som hun tilbyder specialiseret behandling for. 

”Der er forskel i adfærd, men grundlæggende er det det samme, om man har sex med andre eller gør det alene. Det er de samme centre i hjernen, der bliver aktiveret.” 

Tanja Glückstadt beskriver det, som WHO også gør. De anerkendte i 2022 for første gang afhængigheden som en diagnose kaldet CSBD, compulsive sexual behaviour disorder. Det er én samlet seksuel adfærdsforstyrrelse, hvor symptomer både kan være overdreven brug af porno eller sex – eller en blanding af de to. 

Den gør, at man føler sig tvunget til at handle på de tanker, man får.  

Man får lyst til at dyrke sex. Lige nu og her.  

Eller se porno.  

Eller skrive med mulige partnere.  

Eller handle på hvilke som helst andre seksuelle impulser. 

Og det bliver prioriteret højere end alt andet. Blandt andet søvn og mad. 

Mange får det psykisk dårligt efter, og væmmes ved egne handlinger. Alligevel gør de det igen, selvom de forsøger at lade være. Der er en tvangsfølelse forbundet med det. 

Efter det i 2022 blev en anerkendt diagnose, har det fået stigende opmærksomhed og flere behandlingssteder ser, at der er et stigende antal, der søger behandling. Der findes dog stadig ikke meget dansk forskning på området. 

Trods anerkendelse og opmærksomhed er afhængigheden for mange forbundet med skam. Det kan være et tabu at erkende, at man har et problematisk forhold til sex.  

Det er ikke kun mænd, der kan være afhængige af porno. Der findes også kvinder, cirka én for hver femte mand, ifølge Sexologisk Center på Aalborg Universitetshospital. 

Stefans første fristelse 

Første gang jeg så porno, var jeg 11-12 år.  

På en fodboldlejr havde nogle af de store drenge været i kiosken og købe et pornoblad. Der var nøgne kvinder i, og det havde jeg aldrig set før. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle bruge det til, men det var spændende, og der var en ophedet stemning blandt drengene. 

Jeg har en forestilling om, at efter de andre var gået, sad jeg alene tilbage med bladet uden at kunne løsrive mig fra det. I dag kan jeg godt være i tvivl om, om jeg rent faktisk sad alene. Generelt har jeg svært ved at huske alt fra min fortid. Men jeg ved, at jeg har følt mig meget alene i misbruget.  

Efter lejren tog jeg bladet med hjem og gemte det. Jeg tror, at det var begyndelsen. 

Jeg husker også, at da jeg var 13-14 år, lånte jeg er pornofilm af en af drengene på min skole. Jeg spillede filmen over på mit eget bånd, så jeg kunne beholde den, og så blev det en daglig ting. Jeg skulle bare hjem fra skole hver dag og se det. Det samme igen og igen. 

Derfra skete der en eskalering i mine teenageår. I hvor meget jeg så, og hvor meget det fyldte. Det blev en kendt verden for mig. Et sted der var trygt og varmt.  

Det var en glidende overgang, og jeg ved ikke præcis, hvornår det gik galt. 

Det var først, da der kom virus på min kærestes computer fra den porno, jeg havde downloadet, at det gik op for mig, at det var helt galt. Og at jeg ikke burde holde det hemmeligt for hende. 

Men det gjorde jeg alligevel. 

*

Siden Stefan første gang åbnede et pornoblad på fodboldlejren, har pornoindustrien gennemgået en rivende udvikling. Fra at skulle leje en pornofilm i sin lokale kiosk, til at diverse pornosider nu kun er ét klik væk. Det gør tilgængeligheden større både for dem, der er afhængige, men også for alle andre. 

I 2021 udkom en rapport lavet af Mediesundhed for Børn og Unge. I undersøgelsen, der både inddrog personlige interviews og spørgeskemaer, deltog 725 repræsentativt fordelte 15-18-årige. 

Rapporten viser, at 27 procent af de danske unge er stødt på uønsket porno på sociale medier. Unge, der ikke aktivt søger mod pornosiderne, støder stadig på det overalt. Heriblandt i realityprogrammer som Paradise Hotel og på sociale medier som Instagram og TikTok. 

Den stigende tilgængelighed kan kobles til afhængighed og kritiseres også i rapporten fra 2021. 

“Den frie adgang til porno har effekt på de unge. Og her ser vi afhængighed som en væsentlig del af dette,” står der. 

Stigningen gør også, at børn og unge tidligere bliver eksponeret for porno.  

Det kan ses i samme rapport, der viser at 71 procent af de unge der har set porno, så det før de blev 15 år. 

Meget forskning, heriblandt et indisk studie fra 2023, viser, at der er en sammenhæng mellem eksponering for porno i en tidlig alder og udviklingen af sex- og pornoafhængighed senere i livet. 

I Danmark ligger gennemsnitsalderen for første gang at blive eksponeret for porno på 12,8 år. Omtrent samme alder som Stefan, da han første gang kiggede i bladet på fodboldlejren. 

t

Porno før familie 

Jeg vil ønske, jeg kunne sige, at jeg prioriterede mine børn højere end porno. Men det passer ikke. Det har jeg mange eksempler på ikke er rigtigt. 

Jeg var fodboldtræner for mine børn, og det var for at være der for dem.  

Men det var også for at være ham den charmerende far. 

Jeg var der især ikke for min kone. 

Hvis jeg troede, at jeg skulle være alene hjemme en aften, men hun fik aflyst sine planer, blev jeg sur over det. 

Ofte blev jeg frustreret, hvis noget forhindrede mig i at se porno. Irritabel, trist og opgivende. 

De følelser gik først væk, når jeg havde set porno. 

Jeg prøvede at adskille porno fra sex med min kone, men min førsteprioritet var altid at få mit fix. Og det var nemmere gennem pornoen. 

Set i bakspejlet har hun nok godt vidst, at der var noget galt. Men jeg manipulerede og spillede på, at hun elskede mig og det, vi havde sammen. 

Når hun opdagede noget, løj jeg og pyntede på det. Sagde, at jeg godt kunne se lidt porno engang imellem. 

Jeg overvejede nogle få gange at fortælle hende om min afhængighed. Når jeg kunne se, at hun havde det rigtig dårligt. Når hun troede, at hun var forkert. 

Men jeg vidste ikke, hvordan det så ville ende, og jeg havde behov for, at hun kunne lide mig. 

Til sidst havde jeg nedbrudt mit ægteskab så meget, at jeg ikke kunne se, hvordan jeg skulle genoprette det.  

Og så var jeg hende utro. Rigtigt utro. I et forhold med en anden kvinde.  

Efter noget tid gik jeg til bekendelse. Det var kaos. Og i alt det kaos fortalte jeg, at jeg havde haft kontakt med flere kvinder.  

Hun fandt et behandlingssted og trak mig med til en samtale. 

Det var helt forfærdeligt. Jeg kunne virkelig ikke lide det, for jeg troede, at alt ville blive dårligere af at tale om det. I virkeligheden blev det kun bedre. 

I gruppeterapien var vi ofte en fire-fem mænd, der sad og snakkede om alt fra vores weekend, til hvad der var svært.   

Jeg forestillede mig, at de ville være tynde, grå stiknarkomaner. Men de var helt normale. En af behandlerne sagde engang til os, at vi lige så godt kunne være Regionsrådet fra Nordjylland.

*

Tanja Glückstadt, sexolog og afhængighedsterapeut, fortæller, at de fleste oplever en skyldfølelse over at leve i to verdener. 

”Der er normalvis masser af dårlig samvittighed og skam, som gør, at de lyver og benægter. Og så frygter de også, at partneren forlader dem.”  

Derudover kan mange partnere opleve, at personen med afhængighed er meget fraværende, irritabel, og kan virke uengageret i relationen. Det gælder dog ikke alle de afhængige. 

”Mange får angst, depression, stress og lignende. Det skyldes, at de lyver og lever et dobbeltliv.” 

t

Afhængighedens greb 

Når Tanja Glückstadt har en person til behandling, handler det blandt andet om at finde årsagen til at afhængigheden startede. 

“Mange pornoafhængige har svært ved at komme tæt på et andet menneske følelsesmæssigt. Det kan være, at man har mødt følelsesmæssigt omsorgssvigt, misbrug eller fraværende forældre i sin barndom. Derfor kan man have svært ved at connecte med en kærlighedspartner senere i livet.” 

En behandling kan bestå af enkel- eller gruppeterapi, hvor man kan møde andre, der har samme udfordringer som en selv. 

“I afhængighed snakker man om selvindsigt. Hvordan dealer jeg med min afhængighed, hvordan dealer jeg med min fortid, nutid og så videre. Mange har svært ved at håndtere deres følelser på en sund måde, og derfor bruger man porno som et fix,” fortæller Tanja Glückstadt. 

Selvom der ofte er en forhistorie forbundet med afhængigheden, er der ikke noget, der tyder på, at der er en bestemt profil af mennesker der bliver pornoafhængige. 

“Det kan ramme alle aldersgrupper og sociale lag. Det kan være velfungerende og intelligente folk, hvor der opstår en kedsomhed, usikkerhed eller stress,” siger hun. 

Hun ser en klar stigning i, hvor mange der søger behandling for sex- og pornoafhængighed. Både i takt med at flere bliver afhængige, men også i forbindelse med, at problematikken bliver italesat mere. Alligevel er tabu stadig tæt forbundet med emnet, og mange af de afhængige kan have svært ved at anerkende, at de har et problem. 

“Vi taler meget mere om sex nu, men ikke i den sammenhæng hvor sex bliver et problem. Derfor er det stadig skamfuldt,” fortæller Tanja Glückstadt. 

I behandlingen skal man lære at afseksualisere normale ting, for på den måde at genskabe et normalt forhold til sex. Tanja Glückstadt sammenligner det med en person med spiseforstyrrelse, der skal lære at forholde sig til mad på en anden måde.

t

“Jeg kan ikke tage på ferie til varme lande”  

I dag har jeg ikke set porno i lidt over et år, og jeg har det meget bedre.  

Men jeg har stadig flere venner, der ikke kender til min afhængighed. Jeg skammer mig og er bange for, at de ikke vil ses med mig mere. Mine børn ved det heller ikke.  

Jeg troede altid, jeg var den eneste, der havde det sådan her. Da jeg var i gruppeterapi første gang, var der andre, der fortalte om deres liv. Jeg var målløs, for det var jo sådan, jeg selv havde det. Herefter begyndte jeg selv at sætte ord på det. Det var rart at sige alt det højt, jeg havde gået alene med i mange, mange år.  

Her var jeg på ingen måde bange for at blive udskammet. De tog imod mig med forståelse og velment skældud. 

Hele mit liv ville have set anderledes ud, hvis jeg havde talt med nogen om det tidligere. Det ville jeg ønske, at jeg havde. En dag kom en 20-årig fyr til gruppeterapi, og vi sad allesammen og var misundelige på ham, fordi han havde mulighed for at rette op på det i en tidlig alder. 

Jeg er færdig i behandling nu, men jeg bliver aldrig helt færdigbehandlet. Det fylder næsten altid i mit hoved. Jeg kan drømme, at jeg ser porno, eller tænke på at kontakte nogle kvinder. 

Jeg kan heller ikke tage på ferie i varme lande, især ikke hvis der er strand eller pool, for der har kvinderne ikke lige så meget tøj på. I stedet skal jeg på skiferie. 

Og så er jeg ved at finde ud af, hvad sex egentlig er. Det er mærkeligt, når jeg har brugt et helt liv på at få udløsning.